FRI FRAGT FRA 499 DKK
Velkommen til ALFALINK, nordens nyeste og mest kreative ordleg til dato.
ALFALINK er et ordspil, der er velegnet til børn mellem 5 og 15 år men der kan spilles i alle aldre. Der er 4 forskellige sværhedsgrader og der findes et niveau, der passer lige netop til dig og din familie.
I modsætning til andre spil på markedet, hvor man er bundet til eksisterende ord bygget af medspillerne, vælger man med ALFALINK hvilke ord man selv vil bygge. Kolibrien Kurt viser vejen, når han flyver fra felt til felt for at erhverve de nyttigste bogstaver.
For at spille ALFALINK skal du kunne se ”mønstre”, for det er disse, der gør dig i stand til at omsætte bogstaver til ord og begreber. Det er mønstrene og deres logiske sammensætning, der lærer børn at læse. Spillet er med til at udvikle de kognitive og kreative evner samtidig med, at børnene dyster om hvem der er dygtigst til at stave.
Børn helt ned til 5 år kan spille ALFALINK, da et af niveauerne - Mini - netop er udviklet med hensyn til forskolebørn, der ikke kan skrive men kender til bogstavernes lyde.
For ældre børn er niveauerne 2 (Maxi) og 3 (Genius, med emnekort) mere spændende, for her kan de boltre sig og vise deres formåen, kreativitet og reaktionsevner. Reaktionsevner? Ja, for spillerne af disse niveauer skal også kunne udvise en del hastighed, for jo flere bogstaver, de erhverver, desto flere, bedre og længere ord kan de sammensætte…og derved få flere point . Niveau 4 (Super) er mere krævende, og kan bruges af ældre spillere og voksne …. helt op til 99 år!
Kort sagt: ALFALINK er et spil for kvikke børn og unge, der ikke er bange for at udfordre sig selv.
Vær opmærksom på at hæftet med reglerne ligger under indsatsbakken.
Spillet er oversat til alle de nordiske sprog samt tysk og engelsk , og kan derfor bl.a. bruges til engelsk- og tysktræning i hele Skandinavien. Disse spil har vi dog pt. ikke i butikken - ved interesse, send os gerne en mail.