FRI FRAGT FRA 499 DKK
Med dette kortspil fra LÆSEvejen kan I gøre træning af de 120 mest almindelige ord til en leg.
Spillet består af 60 farvestrålende ordkort, der giver mulighed for at lære de FØRSTE 60 af de 120 mest almindelige ord på dansk.
De 120 mest almindelige ord er de ord, vi bruger allermest på dansk. De bruges faktisk så tit, at næsten hvert andet ord, vi siger eller skriver, er et af de 120 ord. Derfor er det vigtigt at kunne læse disse ord let og sikkert. Spillet giver den nye læser mulighed for at træne en overskuelig del af de 120 ord igen og igen, så de let automatiseres. LæsNu er et hurtigt og let tilgængeligt kortspil for nye læsere. Vil I træne ALLE de 120 mest almindelige ord, kan I kombinere De 120 ord #1 og De 120 ord #2 og spille med begge spil.
Sådan spiller I: Hver spiller får 7 kort, resten af kortene ligger i en bunke med bagsiden op, og det øverste kort vendes om. Det gælder om at være den første til at komme af med alle sine kort. Første spiller lægger et kort i samme farve eller med samme tal, som det øverste kort. Spilleren kan også lægge et af de 5 sær-kort, som (1)springer næste spiller over, (2)kan skifte til en ny farve, (3)kan skifte spilleretning, (4)giver mulighed for at bytte kort med en valgfri spiller eller (5)betyder at næste spiller skal tage 2 kort op og derefter lade turen gå videre uden selv at lægge kort. Hvis spilleren ikke har et kort, der kan bruges, trækkes et nyt kort fra bunken, og hvis dette kort kan bruges, må det gerne lægges med det samme, ellers går turen videre til næste spiller. Hver gang et kort lægges, skal ordet på kortet læses af den spiller, som lægger kortet ned.
Den spiller, der først kommer af med alle sine kort, vinder spillet.
God fornøjelse
Alle LÆSEvejens produkter er designet og fremstillet i Danmark ud fra filosofien GLADE BØRN LÆRER BEDST.
Velegnet til børn fra alderen 5+